Hridaya

Tim Pallis

Hridaya er et sanskrit ord for vort ”spirituelle hjerte”.

Ordet Hridaya er sammensat af hrid og ayam, som betyder ”centrum og dette”.

Sanskrit: Hridaya - kinesisk: hsin - japansk: kokoro - græsk: nous - engelsk: Consciousness eller awarenes

Prajnaparamita Hridaya Sutra – på kinesisk: Hsin-ching – oversat af Hsuang-tsang.

Prajnaparamita betyder transcendent visdom - absolut, ubetinget, fuldendt visdom - manifesteres billedligt af en gudinde.

De seks paramitaer: Generøsitet, etik, tålmodighed, bestræbelse, meditation og visdom eller indsigt eller erkendelse.

Hjertesutraen er essensen af Maha-prajnaparamita = Astasahasrika.

Prajnaparamita er Dharma-kaya,

Sambhoga-kaya er dens realisation (virkeliggørelse),

Nirmana-kaya dvs. Avalokitesvara er dens manifestation,

Hjerte Sutraen er en slags ”livmoder”,

som føder erkendelsen gennem mantraet.

Hridaya er det sted hvor selvværen og alle tanker opløser sig. Det er sædet for den rene bevidsthed og også den egentlige natur.

I Advaita Vedanta er det er et center i os, som kan realiseres som sat,chit, ananda = eksistens, bevidsthed og lyksalighed.

Når tanken JEG (Hvad er jeg?) føres tilbage til sit ophav, findes den et sted i os i højre side af brystet. Der dør tankerne, og der, hvor JEG'et har været, findes Hridaya. Fra dette center mærkes den rene bevidsthed som en fryd.

Der er altså et center af ren bevidsthed i den fysiske krop, men dette center er ikke selv fysisk. Dette center kan findes gennem meditation.

Når vi fører os selv tilbage til vort ophav, når alle tanker er forsvundet, kommer der et pulsslag fra Hridaya i højre side af brystet, som manifesterer sig som 'Aham' 'Aham'.

Det er et tegn på, at den rene bevidsthed begynder at vågne.

Når vi koncentrerer os om åndedrættet, føler vi, at tankerne falder til ro. tankerne ligesom absorberes og smelter væk i et punkt. Når vi iagttager dette punkt, hvor tankerne forsvinder, kan vi smelte sammen med Hridaya.

I meditationen iagttager man det sted, hvor dette pulsslag opstår og forbliver der, til man får indsigt i sin egentlige natur. Det er den universelle bevidsthed om alt eksisterendes enhed.